Phlebodium aureum Blue Star
Dansk navn: Gylden ulvefodsbregne.Vokser på træstammer i tropiske og subtropiske områder i Amerika. De krybende jordstængler er tæt beatte med gyldenbrune skæl. De store blade er dybt delte og har en distinkt blågrøn farve. Bruges lokalt som medicinplante mod hudsygdomme og er blodrensende.I boligen: Skaber junglelook i boligen, men kan også udplantes i en krukke om sommeren og placeres på en let skygget plads. Tåler temperaturer ned til 5 grader. Hold bregnen jævnt fugtig og gød den regelmæssigt med halv gødningskoncentration fra forår til efterår.





