Stendemose Gartneri

Tagetes lucida


Lakridstagetes (estragon-fløjlsblomst) er en lille busk med blanke, aflange blade. Du kan bruge lakridstagetes som krydderurt. Den har en estragonlignende smag med et strejf af anis. Pluk af bladene til langt hen på efteråret og anvend dem, som du bruger fransk estragon i saucer, fiskeretter, supper, te m.v. Lakridstagetes kan betragtes som en et-årig krydderurt. Placér den i vindueskarmen eller plant den udendørs på en lun plads i altankassen eller i en krukke på terrassen, når der ikke længere er nattefrost. Knib planten tilbage, hvis den bliver for høj og ranglet. Nyd de små, orangegule kurvblomster, der viser sig hen på sommeren. Gød planten godt fra forår til efterår og hold den jævnt fugtig.

Lavet af Kick Graphic
home      om gartneriet      kontakt