Mentha x piperita ´Chocolate`
Chokolademynte har små, runde til aflange, blanke, mørke blade. Bladene smager mest af mynte, men har et fint touch af chokolade, som gør dem forrygende gode at bruge i desserter eller som te, friske eller tørrede.
Sæt din chokolademynte i køkkenvinduet og pluk af bladene. Chokolademynten trives også fint udendørs på en let skygget plads, når der ikke længere er nattefrost. Du kan derfor plante den ud i altankassen, i en krukke på terrassen eller direkte ud i havens bede, da det er en vinterhårdfør staude.Den visner ned om vinteren og bør vinterdækkes.





