Ficus microcarpa
Denne fine plante kommer fra Sydøstasien og det nordlige Australien. Den tåler halvskygge, men vil helst have meget lys. Den er meget vandnøjsom, især i vinterperioden, hvor den gerne må tørre lidt ud. Planten er hårdfør og kan fint beskæres og formklippes. Det anbefales ikke at spise dens små figenfrugter.Vi håber, at også du får stor fornøjelse af denne lille ”planteskulptur”.





